Donald Trump og Republikanerne sidder på det hele – men de kan ikke gøre, hvad de vil

Donald Trump og Republikanerne har hevet en stor sejr hjem ved præsidentvalget i sidste uge. Det står helt klart torsdag. Republikanerne har både præsidentposten, et flertal i Senatet på 53 ud af 100 pladser og et flertal i Repræsentanternes Hus på mindst 218 pladser af de 435 sæder. Men hvad betyder det for Donald Trump og hans mulighed for at gennemføre sin politik, at han har en sådan såkaldt »trifecta«. Peter Kurrild-Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er ekspert i blandt andet amerikansk indenrigspolitik. Ifølge Kurrild-Klitgaard betyder trifectaen ikke, at Donald Trump nu kan lovgive fuldstændig, som han vil. På forbundsstatsligt niveau er magten indrettet sådan, at ethvert lovforslag skal vedtages enslydende af både Repræsentanternes Hus og Senatet – og siden skal det underskrives af præsidenten. »Det vil sige, at hvis Trump vil noget, det ene kammer vil være med til, men som det andet kammer ikke vil, så bliver det ikke til noget. Så skal der findes et kompromis,« siger Peter Kurrild-Klitgaard og fortsætter: »Hele systemet er indrettet sådan af James Madison i 1780erne, sådan så forskellige dele af statsapparatet holder hinanden i skak.« Senatet: En langsommelig gentlemen´s club Senatet består af to senatorer fra hver delstat, 100 i alt, som hver især er valgt for seks år ad gangen. Resultatet af de lange valgperioder og det lille antal medlemmer bliver, at Senatet i mindre grad end Repræsentanternes Hus påvirkes af den til enhver tid gældende politiske stemning. Senatet laver også i højere grad end Repræsentanternes Hus aftaler, som går på tværs af partiskel. »Der er mere gentlemen´s club over Senatet, og det hele går lidt mere langsomt og baseret på aftaler mellem senatorer, som typisk har kendt hinanden længe,« siger Peter Kurrild-Klitgaard. Derfor giver Trumps flertal i de to huse selvfølgelig en umiddelbar fordel. Men sammensætningen af senatorer kan fra tid til anden blive en stopklods. Trump kan ikke regne med støtte fra samtlige republikanske senatorer, hvoraf nogle eksempelvis er mere positive over for støtte til Ukraine, end Donald Trump og hans fløj er. Derudover er der i Senatet den såkaldte filibusterregel. Den indebærer, at en senator under behandlingen af et lovforslag kan kræve, at man lægger det til side. Det kræver et flertal på mindst 60 senatorer at tilsidesætte dén skrinlægning. Det betyder altså, at hvis der er aktiv modstand mod et lovforslag, så kræver det – med nogle undtagelser – et flertal på 60 eller flere senatorer at få det vedtaget. Derfor betyder det republikanske flertal i Senatet på 53 medlemmer altså ikke, at de uhindret kan vedtage hvad som helst – heller ikke, hvis alle 53 kan blive enige. Allerede onsdag kunne man se, at Donald Trump fik modspil, da John Thune blev valgt til leder af Republikanerne i Senatet i stedet for Trumps kandidat, Rick Scott, der tabte allerede i første runde. John Thune er i gang med sin fjerde valgperiode i Senatet og bliver betragtet som mere traditionelt konservativ og mindre Trump-allieret end Rick Scott. »Det viser, at Donald Trump ikke automatisk kan regne med en stor del af den republikanske senatsgruppe,« siger Peter Kurrild-Klitgaard. Og så er der Repræsentanternes Hus. Repræsentanternes Hus svinger til venstre og højre I Repræsentanternes Hus sidder der hele 435 medlemmer, som hver er valgt fra et distrikt. De 435 distrikter er fordelt rundt omkring i hele landet og består i gennemsnit af 761.000 mennesker. Repræsentanterne kaldes ofte kongresmedlemmer, selvom Kongressen egentlig er en samlebetegnelse for både Senatet og Repræsentanternes Hus. Hver repræsentant er kun valgt for to år. Samtidig er hvert medlem valgt i et relativt lille distrikt, der hver især er mere partipolitisk ensartet, end landet er som helhed. »Og derfor er Repræsentanternes Hus som regel mere til enten højre eller venstre end den til enhver tid siddende præsident,« siger Peter Kurrild Klitgaard. Til gengæld betyder det, at når der er præsidentvalg, vil en række af repræsentanterne være valgt, udelukkende fordi de deler parti med præsidentkandidaten. »De kommer ind på præsidentens coat-tails (frakkeskøder, red.), kalder man det, når de er valgt ind på baggrund af kandidatens popularitet,« siger Peter Kurrild-Klitgaard. Med andre ord er en stor del af de republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus der på Trumps nåde – og derfor kan de nok nemmere overtales til at stemme, som han ønsker. Et tænkt eksempel – og et konkret Hvis begge kamre kan blive enige med Donald Trump om en given politik, så har de til gengæld ret vide beføjelser i forhold til, hvad de kan beslutte. Der er dog to begrænsninger: Dels kan de ikke vedtage love, der er forfatningsstridige. Det vil være op til Højesteret at beslutte, hvorvidt en given lov strider mod den amerikanske forfatning. Og dels er der visse ting, som de enkelte delstater selv håndterer, herunder blandt meget andet deres politi og sundhedsvæsen. Det amerikanske politiske system er kringlet, og det kan ikke nemt siges, hvad delstaterne bestemmer, og hvad forbundsregeringen bestemmer. Ville det være muligt, at Donald Trump sammen med Senatet og Repræsentanternes Hus egenhændigt besluttede, at der – i et meget tænkt eksempel – skulle opsættes vindmøller overalt i hele landet? »Nej, det er det ikke. De kunne godt lave en omfattende energi-, miljø- og klimapakke af en eller anden slags, som gik ud på at subsidiere opsætningen af vindmøller, men forbundsstaten kan ikke bare uden videre bestemme, hvad alle delstater skal gøre.« For yderligere at besværliggøre det, så har hver delstat også sit eget system, som er en spejling af det forbundsstatslige system. Altså med to lovgivende kamre og en guvernør, der underskriver lovene. Hver delstat vedtager således egne budgetter og skatter og vedtager i det hele taget lovgivning, som vedrører delstaterne selv. Ét eksempel på det er at cannabisbrug. Besiddelse og -salg er mere eller mindre lovligt i flere delstater, selvom det er forbudt på forbundsstatsniveau. https://www.berlingske.dk/internationalt/donald-trump-og-republikanerne-sidder-paa-det-hele-men-de-kan-ikke